MEDLEM Meld dig ind

Meld dig ud

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt.

Udmeldelsen skal ske med mindst en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Fx: Hvis din udmeldelse er dateret den 31. maj, træder den i kraft pr. 1. juli.

Udmeldelsen skal ske enten ved brev eller mail - Meld dig ud her: 

103@dlf.org 

Udmeldelse – optaget konfliktlån ved lockouten

Vær opmærksom på, at hvis du har optaget konfliktlån og udmelder dig vil lånet iflg. kreditaftalens § 6.3 med tillæg af renter indtil d.d. blive opsagt til indfrielse.

Du kan via Min Side under Konfliktlån se rentetilskrivning, restgæld med videre.

Udmeldelse – konfliktkontingent hos ikke-konfliktramte

Der er udskrevet et ekstraordinært kontingent på i alt 20.160,- kr. hos de ikke-konfliktramte medlemmer gældende i perioden 01-08-2013 til 31-07-2017. Det ekstraordinære kontingent udgør i alt 20.160,- kr. og bliver opkrævet hos medlemmerne i rater af 420,- kr. 

Af § 5, stk. 5 i foreningens vedtægter fremgår at: ” Medlemmernes pligt til at betale kontingentrestancer, påløbne renter og gebyrer samt ekstraordinært udskrevne kontingenter ophører ikke ved udmeldelse, sletning eller eksklusion som medlem af foreningen.” 

I medfør af denne vedtægtsbestemmelse har medlemmer pligt til at betale det ekstraordinært udskrevne kontingent eller den restsaldo, der måtte være på udmeldelsestidspunktet. Restancen på det ekstraordinære kontingent skal være betalt ved en evt. genindmeldelse. 

Udmeldelse anden organisation 

Konfliktkontingent: 

Såfremt din udmeldelse skyldes ansættelse udenfor foreningens organisationsområde, pensionering eller overgang til efterløn bedes du oplyse dette ved udmeldelsen med henblik på annullering af konfliktkontingentet. 

Konfliktlån:

Såfremt din udmeldelse skyldes ansættelse udenfor foreningens organisationsområde vil dit konfliktlån kunne fortsætte på uændrede vilkår. 

 A-kasse

Udmeldelsen af Danmarks Lærerforening er ikke en udmeldelse af A-kassen dlfa, Du kan læse mere på deres hjemmeside www.dlfa.dk 

Pensionister kan ikke genindmelde sig

Det er ikke muligt for pensionister at genindmelde sig efter en eventuel udmeldelse, men det er muligt at annullere sin udmeldelse.

Udmeldelse i visse situationer

I visse situationer kan du ikke melde dig ud

Du kan ikke melde dig ud af foreningen, hvis der er varslet hel eller delvis konflikt for foreningens medlemmer.

Hvis du ikke betaler

Hvis du ikke har betalt kontingent senest en måned efter at du har modtaget en rykker, slettes du som medlem. Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance, eller har aftalt en afviklingsordning med os.