Sygefravær

Hvis du er sygemeldt i længere tid, kan alle de mange spørgsmål om, hvad der sker med arbejde, ansættelse og indtægtsgrundlag, give anledning til yderligere bekymring. Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål.
Piller

Kontakt altid lægen

En længerevarende sygemelding bør altid ske i samråd med egen læge.
Det er lægen, der kan vurdere, hvad der skal foretages med henblik på helbredelse. Det er også lægen, der skal dokumentere sygefraværet overfor de sociale myndigheder i forbindelse med syge-dagpengeudbetaling, og det er lægen, der udfærdiger erklæringer, når eller hvis det forlanges af arbejdsgiveren.

Dokumentation for sygefravær

Fra 5. oktober 2009 har arbejdsgivere fået mulighed for at bede om en ny form for lægeerklæring, Lægeerklæringen kaldes "Mulighedserklæringen". Samtidig udgår den nuværende lægeerklæring - "Uarbejdsdygtighedserklæringen".

Mulighedserklæringen anvendes, når arbejdsgiveren efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke helbredsmæssige hensyn der skal tages, for at medarbejderen kan genoptage sit arbejde helt eller delvist.

Erklæringen udarbejdes delvist af leder og medarbejder. Medarbejderen tager erklæringen med til egen læge, som vurderer mulighederne for genoptagelse af arbejde, og udfylder resten af attesten. Medarbejderen afleverer derefter erklæringen til lederen.

Der kan læses mere om erklæringen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her

Arbejdsgiveren kan med udgangspunkt i Funktionærlovens § 5, stk.4. forlange dokumentation for lovligt fravær evt. med angivelse af forventet fortsat sygefravær. Der er ikke nogen standard-attest til denne dokumentation, deraf navnet: frihåndsattest.

Hvis din leder udelukkende ønsker en lægelig dokumentation for, at dit fravær er lovligt, dvs skyldes sygdom, og evt. en vurdering af fraværets længde, skal du bede din leder om en skriftlig anmodning, som du kan medbringe til lægen.

Lægen vil herefter skrive en attestation på, at du har oplyst, du har været uarbejdsdygtig eller (hvor lægen selv har dokumentation for uarbejdsdygtigheden), at du har været uarbejdsdygtig i en nærmere angivet periode, og at uarbejdsdygtigheden skønnes at vare yderligere x dage /  uger / måneder.

Du kan blive udsat for, at lægen sender dig tilbage til din leder med en skriftlig formuleret anbefaling om, at der udarbejdes en mulighedserklæring, og at du, hvis arbejdsgiver ikke ønsker at medvirke til dette, får en skriftlig begrundelse herfor, som du kan videregive til din læge. Herefter vil lægen udstede den ovenfor nævnte dokumentation for lovligt fravær.

Vær opmærksom på, at

  • arbejdsgiveren ikke har krav på at få oplyst diagnose
  • mulighedserklæringen udfyldes af lederen og medarbejderen i fællesskab
  • medarbejderen har pligt til at møde op til en samtale om mulighedserklæring  med et ’rimeligt’ varsel
  • samtalen holdes telefonisk, hvis medarbejderen grundet sygdommen ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen til samtalen
  • at mulighedserklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, hvis der har været tale om hyppigt fravær
  • medarbejderen kan tage tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder med til mødet med ledelsen

Du skal have enten en delvis udfyldt mulighedserklæring eller en skriftlig anmodning om dokumentation for lovligt fravær med fra din leder, når din leder forlanger, du konsulterer din læge i forbindelse med uarbejdsdygtighed.

Arbejdsgiveren skal afholde udgiften både når der et tale om mulighedserklæring og frihåndsattest.

Arbejdsskade

Er årsagen til sygefraværet en arbejdsskade eller en arbejdsbetinget lidelse, er det vigtigt, at skaden bliver anmeldt. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, men anmeldelsen kan også foretages af lægen, lærerforeningen eller den tilskadekomne selv.
Indberetning efter 14 dages fravær
Når en ansat har været syg i mere end 14 dage, anmeldes sygefraværet af arbejdsgiveren til Socialforvaltningen i bopælskommunen.
I sygeperioden vil Socialforvaltningen jævnligt tilsende dig dagpengeskemaer til underskrift med henblik på udbetaling af sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. 

Dagpengeopfølgning


Efter senest 8 ugers sygefravær skal den sociale myndighed kontakte dig. Formålet er at hjælpe, og det kan få betydning (også økonomisk), at sygdomsopfølgningen finder sted tidligt i forløbet. 
Søg ikke nedsat tid eller orlov på grund af sygdom.
Nogle vælger at søge om nedsat tid eller orlov uden løn ved sygdom. Det er ikke en løsning, lærerforeningen kan anbefale - blandt andet vil det betyde ringere pensionsvilkår. 

Delvis sygemelding

En sygemelding kan være fuld eller delvis. Hvis du helbredsmæssigt er i stand til at løse nogle arbejdsopgaver, kan sygemeldingen være delvist efter aftale med arbejdsgiveren (Jf mulighedserklæring).

Hvis du ikke bliver helt rask igen

Der er hjælp at hente. Socialforvaltningen skal senest efter 6 måneder udarbejde en opfølgningsplan. Der kan eksempelvis etableres omskoling til andet arbejde (revalidering), løntilskud til nedsat arbejdstid (fleksjob), eller igangsættes en proces med henblik på social pension.

Afsked på grund af sygdom

Arbejdsgiveren kan indlede en sygeafskedigelsessag, når der skønnes at være grund hertil. Ofte vil det være, når sygefraværet har strakt sig ud over 4 måneder, eller ved hyppigt fravær gennem en længere periode.
Der er forskel på vilkårene for tjenestemænd og overenskomstansatte. Tjenestemændenes sager behandles centralt i helbredsnævnet, og de overenskomstansattes behandles lokalt i kommunen.

Tjenestemænd

Tjenestemænd kan få almindelig eller kvalificeret sygepension. En kvalificeret pension kan tilkendes, når der er tale om et tab af erhvervsevne på mindst 2/3. Afgørelse træffes af Helbredsnævnet.  Sagen om Tjenestemandspension og den sociale pensionssag er to uafhængige, parallelle forløb.

Overenskomstansatte

Overenskomstansatte bør kontakte Lærernes Pension i forbindelse med ændringer i indkomsten på grund af sygdom, herunder fleksjob. Der er i pensionsordningen indbygget muligheder for præmiereduktion m.v.

Kontakt med arbejdspladsen

På de fleste arbejdspladser er der en formuleret politik for håndtering af sygefravær, herunder særlige administrative bestemmelser for, hvordan arbejdsgiveren skal følge op på det konkrete sygefravær. 
Arbejdsgiveren har ikke krav på at få at vide, hvad den sygemeldte fejler, men har ret til at kontakte den sygemeldte med henblik på at høre, om der er noget arbejdspladsen kan hjælpe med i forhold til eksempelvis de praktiske problemer, der kan være i relation til det planlagte arbejde.

Kontakt Varde Lærerkreds ved længerevarende sygdom

Hellere én gang for meget end én for lidt. Hos Varde Læreskreds kan du få svar på dine konkrete spørgsmål …det kan måske give dig bedre overskud til at tackle problemerne omkring selve sygdommen.